Praktisk prøveafholdelse - danskprøver
Prøveafholderen har ansvaret for prøverne, herunder den praktiske afholdelse af prøven og information af prøvedeltagerne om tilmelding, forberedelse, regler under prøverne, særlige vilkår for handikappede m.v. Som prøveafholder skal du også vejlede om klagemulighederne.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har udarbejdet vejledninger og skemaer, der understøtter den praktiske prøveafholdelse. Lærere, eksaminatorer og censorer samt de ansvarlige for administration og afholdelse af danskprøver skal bruge materialet i ved prøverne.
Vejledning om den praktiske prøveafholdelse beskriver generelle og praktiske aspekter afprøveafholdelsen, herunder lederens ansvar:
Vejledning om den praktiske prøveafholdelse (pdf)
Til at understøtte bedømmelsen af danskprøverne se bedømmelsesvejledninger, lydmaterialer og retningslinjer m.m. til hver af danskprøverne.
Til støtte for afholdelsen af de mundtlige prøver kan eksaminator og censor tage afsæt i huskelisten, der beskriver fysiske og praktiske forhold samt opgaverne under eksaminationen:
Huskeliste til eksaminator og censor ved den mundtlige prøve (pdf)
Datoer, frister og gebyrer
De afsluttende statskontrollerede prøver bliver afholdt 2 gange om året i maj/juni (sommertermin) og i november/december (vintertermin). Tilmelding skal ske via prøveafholder. Tilmeldingsfristen ligger ti uger før prøverne.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) udsender ved hver prøvetermin information til prøveafholderne om datoer og frister. De aktuelle datoer og frister finder du her:
Prøvedatoer og gebyrer 2024
Information til sprogcentre om datoer og frister V23 (pdf)
Adresser på prøvesteder
Som leder eller prøveansvarlig ved et sprogcenter, skal du udfylde et skema med oplysninger om, hvor prøverne afholdes. Dette skema skal være SIRI i hænde senest 4 uger før prøveterminens begyndelse.
Skema vedr. adresser for den mundtlige prøvetermin (pdf)
Skema vedr. adresser for den skriftlige prøvetermin (pdf)
Skema vedr. adresser for vidensprøverne (pdf)
Klagesager
Prøvedeltagerne kan klage over prøvegrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelse af prøven. Klagen skal indgives til prøveafholder senest 4 uger efter bedømmelsen. På borgersiderne finder du generel information om klager og klagevejledning samt skema til klage over bedømmelsen af en danskprøve.
Som støtte til håndtering af behandlingen af klagesager ved danskprøverne, har Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) udarbejdet en gennemgang af klagesagsbehandlingen og en oversigt over hvilke bilag, der skal indsendes til SIRI i forbindelse med de forskellige typer af klagesager:
Vigtigt med gyldig legitimation
For at deltage i prøven skal prøvedeltageren fremvise original legitimation på prøvedagen. Det er:
- Pas, opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark
- Pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz
- Pas eller anden gyldig rejselegitimation med billede udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de ovenfor nævnte.
Se mere om legitimation i:
Vejledning om legitimation (pdf)
Der er ved hver termin deltagere, der desværre glemmer original legitimation. Det er prøveafholderens ansvar, at vejlede prøvedeltagerne om det. Ved tilmelding skal prøveafholder udlevere dokumentet:
Husk legitimation (pdf)
Anden legitimation
Hvis prøvedeltageren ikke har en af de gyldige former for legitimation, kan der i nogle tilfælde gives tilladelse til at anvende en anden form for legitimation. Prøvedeltageren skal ansøge om dette hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) senest 4 uger inden prøven. Det kan ske med sikker mail til SIRI gennem Digital Post (fx via e-Boks, Mit.dk, Borger.dk eller Digital Post appen). Du skal vælge "Styrelsen for International Rekruttering og Integration" som modtager. Herefter skal du vælge "Danskprøver" som underkategori af modtager.