Er du censor, eksaminator, prøveansvarlig eller underviser? Så kan du finde vejledning til PD1 og se konkrete eksempler på prøven på denne side.
PD1 afslutter modul 5 på Danskuddannelse 1 og tester sproglige færdigheder på niveau A1 skriftligt og niveau A2+ mundtligt. Prøven henvender sig til voksne udlændinge, som har meget kort eller ingen skolebaggrund fra hjemlandet, eller udlændinge, som ikke har lært at læse og skrive det latinske altabet i deres hjemland.
PD1 er en sprogprøve og ikke en vidensprøve. Det betyder, at det er prøvedeltagernes sprog, der bliver vurderet og ikke deres viden.
SIRI udarbejder prøvegrundlaget i læseforståelse og skriftlig fremstilling, delprøve 2. Skriftlig fremstilling, delprøve 1 udarbejdes decentralt og indleveres af prøvedeltageren. Den skriftlige prøve bedømmes af en beskikket censor og en eksaminator.
For kursister på Danskuddannelse 1 er den portfoliobaserede undervisning, der går forud for den mundtlige prøve, en central del af forberedelsen til prøven. Det er derfor et krav, at kursisten har deltaget i mindst et portfoliobaseret undervisningsforløb om et emne, der er relevant for kursisten og som kursisten har erfaring med.
Sprogcentret har pligt til at vejlede selvstuderende om prøven. Prøvedeltagere, der er selvstuderende, skal ligesom andre prøvedeltagere indlevere et selvvalgt prøvegrundlag til både den skriftlige og den mundtlige del af prøven.
Ved tilmeldingen til prøven oplyses den selvstuderende om tidsfrister, og hvad der skal indleveres til de forskellige dele af prøven. I forbindelse med tilmeldingen anbefales det, at sprogcenteret udleverer:
Hvis du har spørgsmål til danskprøverne, kan du kontakte Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) på e-mail danskproever@siri.dk.
Find mere information på siden til borgere.