Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven:
Har du ikke tilmeldt dig til en danskprøve inden fristens udløb, kan et sprogcenter i særlige tilfælde tillade, at du alligevel kan aflægge prøven. Du skal selv henvende dig til et sprogcenter og spørge, om du kan tilmelde dig. Sprogcentret kan sige nej, fx hvis der ikke er plads til dig ved prøven.
Medborgerskabsprøven eller Indfødsretsprøven:
Har du ikke tilmeldt dig til Indfødsretsprøven eller til Medborgerskabsprøven til tiden, kan du ansøge Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) om tilladelse til at prøve at finde et sprogcenter med en ledig plads ved prøven. Hvis du får tilladelse af SIRI, skal du selv kontakte et sprogcenter og høre, om de har mulighed for at tilbyde dig en plads. Det enkelte sprogcenter kan afvise at tilbyde dig en plads af praktiske årsager. Du kan ansøge SIRI om tilladelse med dette skema:
Hent Ansøgningsskema - overskridelse af tilmeldingsfristen til Indfødsretsprøven eller Medborgerskabsprøven
Skemaet sender du med Digital Post (fx via e-Boks, Mit.dk, Borger.dk eller Digital Post appen). Du skal vælge ”Styrelsen for International Rekruttering og Integration” som modtager. Herefter skal du vælge ”Danskprøver” som underkategori af modtager.