Danskuddannelserne
Danskuddannelserne har til formål at give voksne udlændinge forudsætninger for at klare sig i job, uddannelse og som borgere i Danmark.
Danskuddannelserne er et gratis tilbud til voksne udlændinge, og det er kommunerne, der giver tilbuddet til borgerne. Borgernes opholdsgrundlag er afgørende for, hvilket tilbud om danskuddannelse kommunen skal give.
Målgrupper
Danskuddannelse tilbydes nyankomne udlændinge, der er fyldt 18 år og
- har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret i kommunen eller
- har fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. og har bopæl i en kommune.
Herudover har EU-grænsependlere ret til danskuddannelse. EU-grænsependlere er arbejdstagere, der arbejder i Danmark, eller personer, der har etableret selvstændig virksomhed i Danmark, uden at bo her.
Danskuddannelseslovens målgruppe omfatter både flygtninge, familiesammenførte og indvandrere, herunder arbejdstagere og studerende fra både EU og tredjelande.
I-kursister og S-kursister
Opholdsgrundlaget er afgørende for karakteren af det danskuddannelsestilbud, som kommunen skal give. I danskuddannelsesloven sondres der mellem I-kursister og S-kursister:
- Ved I-kursister forstås flygtninge og familiesammenførte med flygtninge
- Ved S-kursister forstås udenlandske arbejdstagere, studerende m.v.
Begge grupper tilbydes danskuddannelse, men rammerne for tilbuddet er forskellige for de to grupper.
I-kursister modtager tilbud om danskuddannelse som led i et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram. I tilfælde, hvor en I-kursist, der modtager ydelser, ikke deltager i danskuddannelsen, kan kursisten blive sanktioneret. Danskuddannelse for I-kursister må gennemsnitligt maksimalt udgøre 15 timer om ugen.
S-kursister modtager tilbud om danskuddannelse som led i et introduktionsforløb og er ikke forpligtede til at tage imod tilbuddet. S-kursister skal betale et depositum på 2.000 kr., når kursisten henvises til et modul på danskuddannelsen. Depositum bliver tilbagebetalt hvis S-kursisten består modultestene inden for de fastsatte frister.
Se fristerne.
Henvisning
Kommunen har pligt til at henvise en udlænding til danskuddannelse senest en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for borgeren. Både I-kursister og S-kursister modtager tilbud om op til 5 års danskuddannelse, og henvisningen til danskuddannelse sker af bopælskommunen.
For EU-grænsependlere sker henvisningen af kursistens arbejdsstedskommune.
Borgere, der hverken modtager ydelser til forsørgelse eller beskæftigelsesrettede tilbud fra det offentlige, har ret til selv at vælge, på hvilket sprogcenter de vil gå til danskundervisning. Derudover skal kommunen i videst muligt omfang efterkomme et ønske om undervisning på et bestemt sprogcenter fra borgere, der modtager ydelser eller beskæftigelsesrettede tilbud.
Danskuddannelserne
Der er tre danskuddannelser:
- Danskuddannelse 1 (DU1) er for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål eller ikke behersker det latinske alfabet. DU1 er opdelt i seks moduler, der afsluttes med Prøve i Dansk 1.
- Danskuddannelse 2 (DU2) er for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, og som må forventes at have en forholdsvis langsom tilegnelse af dansk som andetsprog. DU2 afsluttes med Prøve i Dansk 2.
- Danskuddannelse 3 (DU3) er for kursister, som har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund, og som må forventes at have en forholdsvis hurtig tilegnelse af dansk som andetsprog. DU3 afsluttes for de fleste kursister med Prøve i Dansk 3 efter modul 5. Et eventuelt modul 6 afsluttes med Studieprøven.
Det er sprogcentret, der visiterer borgerne til den relevante danskuddannelse. Tilbuddet om danskuddannelse gælder i op til 5 år fra det tidspunkt, hvor borgeren kan begynde uddannelsen. Henvisningsbrevet udgør dokumentation for starttidspunktet for uddannelsesperioden. Danskuddannelse skal tilrettelægges, så det er muligt at gennemføre uddannelsen inden for en tidsramme på tre år.
Alle danskuddannelserne er opbygget af seks moduler. De moduler, der ikke afsluttes med en prøve i dansk afsluttes med en modultest. Kursisterne skal bestå den relevante modultest for at kunne fortsætte på næste modul.
Se danskuddannelsesmodellen (pdf)
Uddannelsesstrukturen er nærmere beskrevet i Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (uim.dk). Fagbeskrivelse for danskuddannelse til voksne udlændinge og indholdet på de forskellige moduler til danskuddannelserne er nærmere beskrevet Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (uim.dk) samt bilagene hertil. Se også en grafisk oversigt over danskuddannelserne i Danskuddannelser til voksne udlændinge m.fl. (pdf).
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Danskuddannelserne og prøverne er tilrettelagt i forhold til Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (The Common European Framework of Reference for Languages, CEFR). Referencerammen udgør et grundlag for udarbejdelsen af retningslinjer for undervisningsplaner og undervisningsmaterialer, faglige mål og prøver inden for sprogundervisning på tværs af de europæiske lande.
Læs mere om de seks overordnede sprogfærdigheds-niveauer (A1-C2).
Det er disse færdighedsniveauer, som modultestene og de afsluttende prøver relaterer til, og som danskuddannelsesmodellen er bygget op omkring.
Referencerammen er udarbejdet for Europarådet, der giver en udførlig introduktion til referencerammen.
Find den seneste udgave af referencerammen på Europarådets hjemmeside.