Line Thingholm, lektor, VIA University College & Helene Thise, lektor, Københavns Professionshøjskole Med et skarpt blik for kursisternes kommunikative behov og undervisningens aktiviteter kan du som underviser med få enkle greb twiste dine undervisningsmaterialer i en mere kommunikativ retning. I denne artikel får du konkret inspiration til, hvordan du kan skrue op for kommunikationen i klasserummet og gøre din undervisning mere kommunikativ.
Undervisere på sprogcentre har arbejdet med kursistens kommunikative kompetencer lige så længe, der har været undervist i dansk som andetsprog for voksne. Du er måske selv en erfaren underviser med mange års afprøvninger af forskellige aktiviteter og erfaringer med materialer bag dig. Eller du er helt ny i undervisningsopgaven, og er ved at gøre dig de første overvejelser i forhold til kursisterne og deres læringsudbytte. Vi har på baggrund af mange års erfaringer fra sprogcentre genfundet vores interesse for det kommunikative læringsrum. Vi har gjort os mange overvejelser over, hvad kommunikativ undervisning er, hvad det betyder for den moderne underviser, og hvordan man praktiserer kommunikativ undervisning i de rammer, der er for arbejdet. Undervisningsmaterialerne er mange, de har gennemgået en udvikling gennem årene, og man kan som underviser både anvende didaktiserede og ikke-didaktiserede materialer. Og man kan lade sig føre med gennem emner, opgaver og tekster og være mere eller mindre bevidst om det kommunikative aspekt.
For at skærpe vores bevidsthed om, hvorvidt et materiale, en aktivitet eller en undervisningslektion er kommunikativ, har vi brug for en definition af kommunikativ undervisning. Vi har set os tilbage for at finde definitioner i vores andetsprogsteoretiske faglighed, som vi kan operationalisere i praksis.
På den baggrund er vi kommet frem til følgende definition:
I kommunikativ undervisning er der et kommunikativt formål med de opgaver, kursisterne skal løse. Der skal være et kommunikationsbehov. Kursisterne skal have en grund til at kommunikere til og med hinanden. Løsningen af en given opgave skal være afhængig af kommunikation, og af kursisternes samarbejde frem mod en fælles løsning. På den måde skaber undervisningen de bedste rammer for udviklingen af kursisternes kommunikative kompetencer.
Kommunikativ undervisning er således ikke udelukkende mundtlig undervisning eller blot en afslutningsvis mundtlig træningsaktivitet med et repetitionsformål. Skriftlighed er også en del af en kommunikativ tilgang. Kommunikativ undervisning handler heller ikke om bare at lade kursisterne tale mere. Det er ikke kommunikativt, blot fordi kursisterne siger noget og er sprogligt aktive. De skal opleve både behov for at bruge sproget og grund til at bruge det.
På baggrund af denne forståelse har vi udviklet tre grundlæggende principper, som vi mener, kommunikativ undervisning kan bygges op om, og som kan hjælpe os med at twiste materialer i en mere kommunikativ retning, når vi vil omsætte dem i konkret praksis (Thingholm & Thise; 2024):
|
Når du vælger didaktiserede materialer til din undervisning, så overvej hvilket sprogsyn, der træder tydeligst frem i materialet. Er der primært fokus på indhold, kommunikation og sprogets funktion, eller er der primært fokus på sprogets struktur og grammatiske træningsøvelser?
Dit materiale vil sandsynligvis rumme begge dele. Det ultimative, kommunikative materiale, som passer perfekt til dine kursister, findes ikke. Du vil altid skulle tilpasse og justere materialet til det hold og de kursister, du underviser. Hvad har de brug for at lære? Hvad kan materialet? Hvad er formålet med aktiviteter og opgaver i materialet? Hvilke opgaver springer du over, hvilke opgaver supplerer du med, og hvilke opgaver twister du, så de får et mere kommunikativt islæt, hvor kursisterne arbejder sammen, producerer og udvikler sprog og har en grund til at kommunikere? Og selv de mest kommunikative materialer kan twistes og suppleres med flere kommunikative aktiviteter.
De kommunikative aktiviteter har alle fokus på kursistens mulighed for at kommunikere med nogen om noget med et formål – og med sprogudvikling for øje.
Kursisterne arbejder sammen, de producerer sprog, og deres sprog udvides og udvikles. Mange undervisere bruger allerede kommunikative tasks i deres undervisning (se fx Holm og Laursen, 2010) og tænker måske på en ramme med før-, under- og eftertasks. En, task er én type kommunikativ opgave, som også lever op til vores principper, når den er sat godt sammen.
Henriksen m.fl. (Henriksen, Fernández, Andersen og Fristrup, 2020:71) referer Ellis (2009) og skriver, at der er ”fire kategorier, som en sådan opgave eller aktivitet skal leve op til for at kunne kaldes en kommunikativ task:
Vi mener, at kommunikative aktiviteter kan tænkes bredere end den traditionelle forståelse af tasks, og for eksempel være ganske små og enkle aktiviteter i den daglige undervisning, også når den tager afsæt i et materiale, som kan være – men ikke altid er – didaktiseret efter task-tankegangen og task-kategorierne. Med en øget bevidsthed om, hvad man som underviser skal holde øje med, og hvad man konkret kan gøre, skal der ikke altid så meget til, for at give undervisningen og materialerne et kommunikativt twist.
Til grund for den kommunikative undervisning og de kommunikative aktiviteter, vi har præsenteret i denne artikel, ligger et kommunikativt, funktionelt sprogsyn, hvor sprog først og fremmest ses som et redskab til kommunikation og interaktion. Det primære fokus er på indhold, og på om kommunikationen fungerer. Kommunikation er målet, men det er også midlet. Sprog tilegnes gennem kommunikation, og den kommunikative undervisning har således også rod i et kommunikativt, funktionelt tilegnelsessyn.
Vi er som undervisere alle optagede af sprogets funktion, indholdet, meningen, formålet. Men vi arbejder også med sprogets form, struktur og systematik, der ellers grundlæggende hører hjemme i et strukturalistisk sprogsyn. I dag taler vi om grammatik i kontekst eller kontekstualiseret grammatikundervisning, hvor vi er optagede af grammatikkens betydning for kommunikationen. Karen Lund insisterede allerede i 1999 på, at ”… de formfokuserede aktiviteter tager afsæt i aktiviteter, der er indholdsbaserede [...] og ikke mindst at fokus på form altid indgår i en funktionel sammenhæng” (Lund 1999:32).
Når vi har et kommunikativt, funktionelt sprogsyn, er vi således optagede af, om kommunikationen fungerer som et redskab til at opfylde kursisternes kommunikationsbehov. Korrekthed er først for alvor af betydning, når den fremmer eller forstyrrer kursistens kommunikation. Fokus på sprogets strukturelle elementer, morfologi, syntaks, udtale, ortografi osv. er altid underlagt den kommunikative kontekst.
Husk:
|
I det kommunikative læringsrum
|
Her kommer en guide til, hvordan du kan skrue op for kommunikationen i din undervisning. Vi præsenterer dig for seks forskellige materialetwist, du kan lave. Under hvert twist vil der være forskellige helt konkrete ideer til opgaver med forklaringer på, hvordan vi selv bruger dem i praksis. Målet er at give kursisterne mulighed for at kommunikere med nogen om noget med et formål – og med sprogudvikling for øje.
