ODENSE, torsdag den 12. marts 2026, kl. 10.00-16.00.
SIRI holder kursus for nye eksaminatorer og censorer ved Prøve i Dansk 3.
Formålet med kurset for nye eksaminatorer og censorer ved Prøve i Dansk 3 (PD3) er at sikre, at eksamina-torer og censorer opnår sikkerhed i at eksaminere ved PD3, så prøvedeltagerne kan blive bedømt korrekt og i overensstemmelse med de faglige mål og bedømmelseskriterierne.
Formålet med kurset er også at give nye eksaminatorer og censorer en grundlæggende indføring i faglige mål og bedømmelseskriterier for PD3 samt at sikre, at man som ny eksaminator eller censor er kvalificeret til at gennemføre prøven efter gældende regler.
Erfarne eksaminatorer og censorer henvises til SIRIs bedømmertræningskurser.
Der vil på kurset blive arbejdet med mundtlige præstationer, der vises som små film. Der vil blive arbejdet med spørgsmålstyper og de typer af sproghandlinger, der testes ved de mundtlige prøver, og deltagerne vil i mindre grupper diskutere, hvilke spørgsmål der kan stilles prøvedeltageren, så de er relevante og situationstilpassede, og så der tilvejebringes et tilstrækkeligt bedømmelsesgrundlag.
Der vil på kurset også blive arbejdet med bedømmelse af mundtlige præstationer og skriftlige besvarelser, men kun i mindre omfang. Da der ikke er særskilt fokus på bedømmertræning på kurserne, anbefales det, at nye eksaminatorer og censorer deltager i SIRIs bedømmertræningskurser og træner bedømmelse på SIRIs bedømmertræningssite. Du kan læse mere om SIRIs bedømmertræningssite her.
Det er gratis at deltage i kurset.
Deadline for tilmelding er søndag d. 22. februar.
Det forventes, at der afsættes ca. 3 timer til forberedelse til kurset.
OBS! I tilfælde af at der er flere tilmeldte end pladser på kurset, vil pladserne blive tildelt efter først til mølle-princippet. I tilfælde af at der er for få tilmeldte, vil kurset ikke blive gennemført. Aflysning af kurset meldes ud umiddelbart efter deadline for tilmelding.
Undervisere på sprogcentre, der er nye i rollen som eksaminator eller censor ved PD3, og som ikke tidligere har været på kurset.
Comwell H.C. Andersen Odense/ODEON, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C