Webinar om sprogundervisning af voksne udlændinge berørt af traumer

ONLINE, onsdag den 18. december, kl. 14.00 - 16.00.

Arbejder du på et sprogcenter og møder kursister med traumesymptomer eller eksilstress? På dette webinar vil SIRI introducere dig til en traumebevidst tilgang i undervisningen og give dig redskaber til bedre at støtte dine kursister i deres læringsproces.

Indhold

Webinaret vil give en grundlæggende forståelse af, hvordan traumer og eksilstress kan påvirke kursistens evne til at deltage aktivt i undervisningen.

Vi gennemgår konkrete metoder til at skabe et trygt og støttende læringsmiljø.

Webinaret vil fokusere på, hvordan traumer kan komme til udtryk i klasselokalet, og hvordan du som underviser kan tilpasse din tilgang, Derudover vil Ulla Koefoed, socialrådgiver og daglig leder af SYNerGAIA, dele praksisnære erfaringer fra mødet med kurister med traumesymptomer eller eksilstress og give indblik i, hvordan man arbejder med en traumebevidst tilgang i praksis. Der vil desuden være mulighed for at stille spørgsmål forud for webinaret samt løbende under webinaret. 

Praktisk

Det er gratis at deltage i webinaret.

Webinaret holdes online via Teams den 18. december 2024, kl. 14.00 - 16.00.