Husk tilmeldingsfristen til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 og Studieprøven den 31. august 2026

Danskprøverne bliver afholdt to gange om året i maj/juni og i november/december. Den 31. august 2026 er der tilmeldingsfrist til danskprøverne i november/december 2026.

Du tilmelder dig en danskprøve direkte ved en af de 48 sprogcentre landet over, som er udpeget til at holde prøver. Når du tilmelder dig prøven, tilmelder du dig både den skriftlige og mundtlige del af prøven.

De skriftlige prøver afholdes på følgende datoer: Prøve i Dansk 1 holdes den 12. november 2026, Prøve i Dansk 2 holdes den 11. november 2026, Prøve i Dansk 3 holdes den 10. november 2026 og Studieprøven holdes den 9. november 2026.

De mundtlige prøver afholdes i perioden 2. – 15. december 2026.

Find oversigt over alle sprogcentre, der holder prøver

Særligt for Studieprøven

Hvis du tidligere har været tilmeldt hele Studieprøven, men ikke har bestået enten den skriftlige eller den mundtlige del, kan du nøjes med at tilmelde dig den del af prøven, du ikke har bestået. Hvis du herefter består denne del, kan du overføre resultatet fra den tidligere beståede del og få et prøvebevis.