Ny aftale om arbejdspligt indbefatter omlæggelse af Danskuddannelse 1

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti er enige om at indføre en ny arbejdspligt for alle borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder kravene om ophold i riget i mindst 9 ud af de seneste 10 år (opholdskravet) og fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 ½ år ud af de seneste 10 år (beskæftigelseskravet).

Nytilkomne udlændinge som er under arbejdspligten vil – som i dag – have pligt til at følge danskuddannelse, hvilket der er adgang til de første fem år af opholdet af Danmark.

I forbindelse med indførelse af en ny arbejdspligt omlægges Danskuddannelse 1 (DU1) med henblik på dels at opnå en besparelse, der kan bidrage til at finansiere andre elementer i arbejdspligten, dels at effektivisere DU1, så niveauet sænkes og kursistgruppen får bedre mulighed for at gennemføre uddannelsen.

Aftalen om en arbejdspligt kommer i forlængelse af de to netop indgåede aftaler om kontanthjælpssystemet.

Læs mere på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside