Censorkonference ved Studieprøven

Odense, 7. oktober, kl. 10.00-16.00

Styrelsen for International Rekruttering og Integration afholder censorkonference for beskikkede og udpegede censorer samt eksaminatorer ved Studieprøven tirsdag den 7. oktober kl. 10.00-16.00 (Der er morgenkaffe fra kl. 9.00).

Indhold

På censorkonferencen er der særligt fokus på træning i bedømmelse, og der arbejdes med bedømmelse af konkrete eksempler på skriftlige besvarelser og mundtlige præstationer.

Der vil i arbejdet med bedømmelse også være fokus på eksaminators spørgsmål, og hvordan eksaminator kan situationstilpasse sine spørgsmål, så det sikres, at der tilvejebringes et tilstrækkeligt bedømmelsesgrundlag.

Formål

Formålet med censorkonferencen ved Studieprøven er at sikre, at censorer og eksaminatorer ved Studieprøven opnår sikkerhed i dels at bedømme skriftlige besvarelser og mundtlige præstationer, dels at varetage øvrige censoropgaver før, under og efter den mundtlige eksamination.

Bemærk, at målgruppen for konferencen i forlængelse af de nye bestemmelser for censur ved Studieprøven er udvidet til også at omfatte udpegede censorer og eksaminatorer. Der vil på konferencen være opmærksomhed på, at der kan være udpegede censorer og eksaminatorer, for hvem opgaven er ny.

Praktisk 

Deadline for tilmelding er tirsdag den 21. september.

Det forventes, at der afsættes ca. 3 timer til forberedelse til kurset.

Afbud

Eventuelle afbud meddeles til danskogproever@siri.dk. I emnelinjen skrives: Afbud til censorkonference Studieprøven 7/10