Aarhus, 8. oktober, kl. 10.00-16.00.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration afholder bedømmertræningskursus for eksaminatorer og censorer ved Prøve i Dansk 3 torsdag den 8. oktober kl. 10.00-16.00 (Der er morgenmad fra kl. 9.00).
Formålet med bedømmertræningskurset er at sikre, at eksaminatorer og censorer er kvalificerede til at gennemføre PD3 efter gældende regler og retningslinjer, og at de opnår sikkerhed i at bedømme skriftlige besvarelser og mundtlige præstationer.
På kurset er der særligt fokus på træning i bedømmelse, og der arbejdes med bedømmelse af konkrete eksempler på skriftlige besvarelser og mundtlige præstationer.
Der vil i arbejdet med bedømmelse også være fokus på eksaminators spørgsmål, og hvordan eksaminator kan situationstilpasse sine spørgsmål, så det sikres, at der tilvejebringes et tilstrækkeligt bedømmelsesgrundlag.
Deadline for tilmelding er onsdag den 23. september.
Det forventes, at der afsættes ca. 3 timer til forberedelse til kurset.
Eventuelle afbud meddeles til danskogproever@siri.dk. I emnelinjen skrives: Afbud til bedømmertræningskursus PD3 8/10
Eksaminatorer og udpegede censorer ved PD3.
Radisson Blu Scandinavia Hotel
Margrethepladsen 1
8000 Aarhus C.