Prøvedato, tilmelding og pris - Indfødsretsprøven

Indfødsretsprøven afholdes to gange om året - sommer og vinter.

Indfødsretsprøven afholdes af sprogcentre landet over, og du skal tilmelde dig der, hvor du ønsker at tage prøven. Du vælger selv, om du vil tage prøven lokalt i nærheden af, hvor du bor, eller om du vil tilmelde dig et andet sted i landet. Gebyret for prøven er 905 kr. (2025-beløb).

Tilmeld dig hos en prøveafholder fra listen.

Find kontaktoplysninger på en prøveafholder

Tilmeldingsfrist og prøvedato sommerterminen 2025

Tilmeldingsfrist: 22. april 2025

Prøvedato: 27. maj 2025

Det er forskelligt, hvordan du tilmelder dig. Typisk skal du ringe, sende mail eller møde op hos prøveafholderen. Nogle prøveafholdere har også online-tilmelding.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration offentliggør også datoer og gebyrer for de kommende prøver:

Find prøvedatoer og gebyr for alle prøver i 2025

Pris

Prøveafholderen opkræver et gebyr, når du tilmelder dig prøven. Gebyret er 905 kr. (2025-beløb).

Dispensation for tilmelding efter tilmeldingsfristen

Hvis du ikke når at tilmelde dig inden fristen, kan du søge om dispensation hos Styrelsen for International Integration og Rekruttering (SIRI). Det gør du ved at udfylde:

Hent Ansøgningsskema om dispensation fra tilmeldingsfristen (pdf)

Skemaet kan du sende med Digital Post (for eksempel fra e-Boks, Mit.dk, Borger.dk eller via Digital Post appen). Vælg Styrelsen for International Rekruttering og Integration som modtager. I emnefeltet skal du skrive "Att.: vidensproever@siri.dk".

Sygdom

Der afholdes ikke sygeprøve. Hvis du bliver syg, må du derfor vente og tilmelde dig den næste prøve. Du skal i den forbindelse betale et nyt gebyr.