Husk tilmeldingsfristen til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 og Studieprøven den 2. september 2024

05-08-2024

De afsluttende danskprøver bliver afholdt to gange om året i maj/juni og i november/december. Den 2. september 2024 er der tilmeldingsfrist til de afsluttende danskprøver for prøveterminen november/december 2024.

Du tilmelder dig en danskprøve direkte ved en af de 47 sprogskoler landet over, som er udpeget til at holde prøver. Når du tilmelder dig prøven, tilmelder du dig både den skriftlige og mundtlige del af prøven.

Prøve i Dansk 1 holdes den 14. november 2024, Prøve i Dansk 2 holdes den 13. november 2024, Prøve i Dansk 3 holdes den 12. november 2024 og Studieprøven holdes den 11. november 2024.

Find oversigt over alle sprogskoler, der holder prøver

Særligt for Studieprøven

Hvis du tidligere har været tilmeldt hele Studieprøven, men ikke har bestået enten den skriftlige eller den mundtlige del, kan du nøjes med at tilmelde dig den del af prøven, du ikke har bestået. Hvis du herefter består denne del, kan du overføre resultatet fra den tidligere beståede del og få et prøvebevis.